Museet har til huse i de gamle landbrugslænger til præstegården i Thorning – lige over for kirken, hvor Steen Steensen Blicher var præst 1819-1825.
Blicheregnen
Blicheregnen, det er Steen Steensen Blichers fødeegn. Og den egn, som er udgangspunkt for en stor del af hans
noveller og digte.
En stor del af Blichers persongalleri er ægte personer her fra egnen. Eksempler er vogterdrengen Mads Doss,
herremanden på Aunsbjerg, Blichers grandkusine Charlotte Amalie Schinkel og hr. Søren, titelperson i "Præsten
i Thorning". Ofte er begivenhederne henlagt til steder, hvor Blicher færdedes. Der er derfor ganske god mening
i at kalde området Blichers egn.
På hederne var der langt mellem gårdene og endnu længere mellem landsbyerne, som var små. Jorden var karrig,
kun pletvis kunne der dyrkes korn. Men får var der mange af. Først og fremmest holdt de græsset nede og forbedrede
dermed lyngens vilkår. Når græsset slap op måtte de nøjes med de unge skud af lyng, revling og andre af hedens
vækster. Og fårene gav uld, som blev strikket - eller bundet som man sagde på jysk - til vanter, strømper, skørter;
hvert sted havde sit speciale.
Livet på de midtjyske heder - såvel befolkningen som naturen - er skildret af Steen Steensen Blicher så det vakte
interesse helt i København:
Min fødestavn er lyngens brune land,
min barndoms sol har smilt på mørken hede,
min spæde fod har trådt den gule sand,
blandt sorte høje bor min ungdoms glæde.
