Her kan I finde vores undervisningstilbud, links og undervisningsmaterialer, som enten er
Blicheregnens Museums egne publikationer eller projekter, vi har været med
til at lave. I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte museet for yderligere
information på: 87205030 eller ah@blicheregnensmuseum.dk

 

 
 

 

Museumsundervisning på Blicheregnens Museum
Museets undervisningstilbud er tilgængelige for skoler og andre undervisningstilbud samt enkelte af dem også for
børnehaver og lignende på alle hverdage. Ring og aftal tid for et besøg på tlf.nr. 8720 5030 eller kontakt museums-
formidler Anja Høegh Gjerløv via mail: info@blicheregnensmuseum.dk

Vi lægger vægt på at give eleverne en god oplevelse, hvor de har mulighed for at fordybe sig i de enkelte emner. Vi
tilbyder aldersdifferentieret undervisning i form af tilbud, der tager afsæt i den aktuelle undervisning på klassen og i
trinmålene for de enkelte klassetrin.

Vores formål er at kunne tilbyde rammer, der giver mulighed for at drage egne erfaringer, få oplevelser og blive
inddraget i aktiviteter uanset alder.

De forskellige tilbud
1. Klassen/gruppen "går selv" - husk tilmelding alligevel.

2. Rundvisning på museet - vi aftaler emnet, f.eks. Blicher, dagligliv på landet i 1800-tallet eller noget helt andet,
    I måtte finde relevant. Vi tilpasser naturligvis niveauet til den enkelte klasse/gruppe.

3. Fortællerum - Kom og hør historier, myter og sange om fugle.
    Målgruppe: børnehaver til og med 3. klasse.


4. Værkstedsarbejde: - EN DAG I E´ THUENINGHUS, hvor vi bl.a. arbejder i det gamle køkken og i huggehuset.
                                  Målgruppe: 3. klasse til 5. klasse.
                                - BLICHER - vi tager fat på Blicher som kanonforfatter og giver eleverne en anden indgangsvinkel 
                                  til ham og hans ind imellem ret svære tekster udfra de omgivelser, vi befinder os i på museet.
                                  Vi forsøger at komme bag om forfatteren og se mennesket Blicher, bl.a. gennem skrive- og
                                  fortælleworkshops. Med den gode historie bragt i centrum, og med de paralleller der findes i
                                  Blichers tekster og i elevernes fortællinger, diskuterer vi tid, sprogbrug og meget andet.
                                  Målgruppe: 8. klasse og opefter.
                                - FUGLESAMLINGEN. Vi ser på fugle og taler om de forskellige arter. Hvorfor har de lige netop det
                                  næb? Har de pels? Hvordan ser deres fødder ud? osv. Derefter går vi i kaffestuen og maler fugle.
                                  Diskussionerne differentieres efter alder.
                                  Målgruppe: børnehaver til 5. klasse.
                                - FUGESAMLINGEN. Vi ser på fuglesamlingen og taler om de forskellige arter. Derefter går vi i
                                  kaffestuen og laver fugle af grene fra skoven, knapper, fjer og andet fra gemmerne.
                                  Målgruppe: 0.klasse til 5. klasse.

5. Årets tema - Årets gang på landet. Hvilke traditioner har landboerne haft? Hvad med de navnedage, der stadig er 
    i vores kalender - Hvad har de betydet, og hvordan er de blevet fejret? Hvad har man spist på forskellige tider af året? 
    Vi kommer ind overtro og dens betydning i hverdagslivet. Vi tilpasser naturligvis niveauet til den enkelte klasse/gruppe,
    men elever fra o. klasse og opefter kan være med.


6. Jul på museet.Et hyggeligt arrangement for de fleste klassetrin. Vi tilrettelægger det efter den enkelte gruppes ønsker
og behov, således at vi hygger om de små, og fortæller mere detaljeret om julen og juletraditioner for de større børn



BEMÆRK: Prisen afhænger af det valgte tilbud, så spørg når I ringer og aftaler tid.



E´Thueninghus
Et historisk værksted.
Der er få tider, så der skal bookes hurtigt.
Læs mere her


 

Hva' ska' vi med ham der Blicher?
En forfatter i forfatterkanon til folkeskolen, men ofte svær at tage fat på. Vi prøver her at give
eleverne en anden indgangsvinkel med konkrete effekter.
Vi går gennem udstillingen og måske
ud i byen og ser hvilke steder Blicher har brugt som inspiration i sit forfatterskab.Vi fortæller
historier om Blicher 
og hans liv samt hans tilknytning til egnen. Vi prøver sammen at
komme bag forfatteren og se mennesket.

Vi har forskellige værkstedstilbud i forbindelse med en rundvisning. Ring og hør nærmere: 87205030





Fuglesamlingen
Kom og se vores store fugle- og dyresamling.
Vi har flere forskellige værkstedstilbud.
læs mere her 






Transport
Midttrafik Vejen til gode oplevelser


Undervisningsmaterialer

 På vandring med Blicher
:
http://www.nilen.dk/projekter/blicher/

  Steen Steensen Blicher er en vigtig dansk forfatter og kulturpersonlighed i
 
 starten af 1800-tallet. Blicher var en af de første forfattere, hvis forfatterskab
  omhandlede almindelige borgere og fattige fra Jylland.

  I "På vandring med Blicher" kan I fordybe jer i Blichers forfatterskab,
  og i den tid han levede i. 
På projektets hjemmeside kan I, under de grønne knapper
  i venstremenuen, finde billeder,
film og artikler fra og om Blicher og hans samtid.
  I kan også gå på opdagelse i Blichers landskab ved at besøge nogle af de steder,
som har haft betydning for Blichers liv og forfatterskab.

I kan selvfølgelig læse nogle af Blichers digte og noveller. Digtene kan I høre med musik, og novellerne kan
I læse og få oplæst i både original udgave og i en mere nutidig udgave.

I kan også konstruere rollespil og digitale multimedieprodukter, hvor I prøver at dramatisere nogle af de
problemstillinger, som Blicher behandler i sine noveller. Her skal I gøre jer nogle overvejelser omkring, om
de selvsamme problemstillinger stadig eksisterer i jeres liv og samtid.


Jeres færdige produkter kan selvfølgelig udstilles på internettet, og dette projekt har et lille webgalleri,
som vi håber, I vil bruge og udstille i.




Hærvejen på spil
Spillet kan lånes på museet

 

 

”Hærvejen på spil” er et spil udviklet af  Blicheregnens Museum med støtte fra KUAS.
Spillet tager udgangspunkt i studedrivernes og studebøndernes tilværelse i 1800-tallet.
En opbrudstid i Danmark, hvor industrialiseringen rigtig tager fat. Spillet vil være velegnet
til et
tværfagligt forløb med  f.eks.: Historie, geografi,  matematik og dansk.

Målgruppe: 7-9 kl.

 

En fis i en hornlygte
- et inspirationssmateriale om ordsprog og vendinger
downlaod som pdf fil her

 

                           

  De tre Blicher-sten
 - en guide til Jens Erik Kjeldsens 3 Blicher-sten i Sandgårdsparken
 download som pdf fil her.

  

 


 

Historien Hallo: www.historienhallo.dk